first day at CVHS!

great news!

Ved godt at der er gået alt for lang tid siden sidst jeg skrev, men det skyldes at jeg har problemer med at få mine billeder lagt ind på min computer…. Jeg håber det snart går i orden, men indtil videre må I nøjes med meget få iphone billeder.

Jeg har nu gået på CVHS i lidt over en uge, og jeg elsker det SÅ meget! Det er bare en drøm der er gået i opfyldelse! Lærerne og eleverne er SÅ søde!
Men der er nogle ting man lige skal vænne sig til.. Som at der er ‘regler’ om hvor man skal sidde i skolebussen. Jo længere bagud du sidder jo højere oppe i hierarkiet er du, så jeg fandt hurtigt ud af at som senior skal jeg sidde HELT bagerst. Og hvis man ikke er ‘sej’ nok til at sidde helt bagerst og man sætter dig der, bliver man enten smidt væk eller også udøver de psykisk terror på en… Jeg har lidt ondt af de mindre børn der oplever det, men det er vel en del af high school 🙂

I lørdags var jeg til tryouts på cheerleading, og hold da op det de kan… Det er ikke for sjov, for de er ærgerligt ligeså gode som dem i Bring it on! Og jeg kan ikke engang lave en vejrmølle, så jeg var ret nervøs for det. Jeg prøvede at være flyer (dem der bliver løftet og kastet op i luften), hvilket faktisk gik virkelig godt! Det var dog lidt grænseoverskridende, men sjovt! Men i dag fik jeg svar og jeg er kommet på holdet! Jeg kan ikke vente med at starte! Så kan det vist ikke blive mere high school agtigt 😉

Jeg har stadig ikke vænnet mig til at der er SÅ flotte bjerge over det hele, for her er så smukt! Og solopgangene og himlen er så flot! Har så mange flotte billeder på mit kamera, men kan desværre ikke få dem over på min computer. Her den anden dag var der den flotteste regnbue, som gik fra den ene side til den anden, ligesom dem man ser i tegnefilmene.

10617772_10202575050880722_1661989538_n.jpg

Regnbuen set fra min terrasse

10622274_10202575052040751_2097157324_n.jpg

Solnedgang

 

Men jeg vil dog også sige at selvom det hele er så fedt og fantastisk er der virkelig også nogle dage der ikke er sjove…. Jeg har aldrig prøvet noget så hårdt som de første dage. Jeg ville bare hjem til Danmark og græd hele tiden. Det gik virkelig op for mig hvor meget især min familie betyder for mig… Men det at starte i skole har været rigtig godt, så jeg har noget at tænke på. Men der er nogle nætter om morgener hvor jeg vågner og er virkelig ked af det, hvor jeg bare VIL hjem til Danmark. Det er også mærkeligt når jeg vågner og tror jeg er hjemme, men så finder ud af at jeg er her, det er heller ikke en rar følelse. Men det er ikke kun savnet der gør det, alting er anderledes herovre. Man skulle ikke tro det, men alt er bare anderledes end Danmark. Men det vil jeg skrive om en anden gang.

Inden jeg slutter synes jeg lige I skal have de 3 sjoveste kommentarer vi udvekslingsstudenter har fået.

– Årh Danmark, det er i Canada ikke?
– Har I sådan Coca cola i Danmark?
– Er der computere i Tyskland?

1

  • sthor@dadlnet.dk

    Hej Benedikte.
    Det er fornøjeligt at følge med i din blog. Det lader til at du er ved at falde til og sluger alle de nye indtryk med stor appetit og gå mod – det er jo dejligt. Den udfordring du nu gennem lever vil utvivlsomt ruste dig til at imødekomme nye og spændende oplevelser fremover i livet.
    På Nordstrand står alt vel til, og vi har tilbragt 2 hyggelige week-ender heroppe med din mor og far og jeres 2 hunde i fri dressur.
    Knus også fra bedstemor,
    bedstefar

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

first day at CVHS!